Surland & Vesterager tog næsten halvdelen af medaljerne ved Årets Fotograf 2024, som afholdes af dff/Dansk Fotografisk Forening og Jacob Surland blev kåret som Årets Fotograf for andet år i træk. Konkurrencen afholdes en gang om året, og i år var der en international jury samlet på Fyn til at bedømme billederne.
Surland og Vesterager lever af at være kunstfotografer og har siden 2014 vundet adskillige priser både nationalt og internationalt. Deres speciale er bygningsportrætter og stedportrætter, der til trods for, at de er mennesketomme, er dragende og fulde af liv.
I Galleri København kan man se Surland & Vesteragers prisvindende kunstværker. Deres billeder betegnes som Fine Art Photography, hvilket også underbygges af, at Jacob Surland vandt guldmedalje i kategorien ”Fine Art / Frit Emne” i Årets Fotograf 2024, samt at Karen Vesterager for nylig vandt en 3. plads i den internationale konkurrence FAPA (Fine Art Photography Award).
Prisvindende billeder som kan ses i Galleri København
Surland & Vesterager har vundet mange priser og anderkendelser. Her er nogle af de seneste, hvor kunstværkerne kan ses i galleriet hele april måned.
Konkurrencens dommere vurderer alle billederne og en del af Surland & Vesteragers billeder fik Merit og Honorable Mentions af dommerne. Merit er finere end Honorable Mention.